Forårs Day Treat i marts –
Ayurveda & Yoga, forny din energi

Søndag 16.03.25 Forårs Dag på Skovslottet – Yoga & Ayurveda forårsenergi til dig.
Velkommen til en dag midt i foråret med masser af yoga forkælelse, og inspiration til mere energi. En yoga dag til dig.
Skovslottet, et nedlagt rosengartneri, midt i naturen, danner rammen om denne forårsdag.
Foråret handler om fornyelse, og med inspiration fra både yoga- og ayurveda traditionen, er dette event sammensat til at rense og forny din energi i kroppen og i sindet. Forkælelse, nærvær og fællesskab.
Yoga & Ayurveda, er begge 1000 årige gamle traditioner, der inviterer til bevidsthed om din sundhed, der skaber mere energi til din hverdag. Begge traditioner har afsæt i rutiner i hverdagen, der fremmer og styrker fysisk- og mental sundhed. Vi er forskellige mennesker, hvorfor det også er forskelligt, hvad der nærer, renser og genopbygger din energi. Hvad der virker for den ene, virker ikke nødvendigvis for den anden.
Hvad styrker lige præcis din energi?
For at inspirere til hvordan du kan rense og bringe fornyet energi til dig, er undervisningen med baggrund i yoga filosofien, som italesætter at mentalt nærvær og fysisk bevægelse, er nogle fundamentale byggesten til mere overskud, hos alle. Derfor møder du elementer fra yoga verdenen; åndedrættet, meditationer og fysiske yoga sekvenser i både dynamiske- og rolige flows.
På dagen, lander du i forårsenergien, fra ayurveda traditionen. Ayurveda betyder viden(skab) om livet. Det er et af verdens mest ældste sundhedssystemer, ofte kaldet søster til yogaen, fordi yoga er en del af Ayurveda.
Ayurveda vil gerne fremme naturlig balance i krop og i sind, for at forebygge sygdomme og skabe plads til vitalitet og livsenergi. Vejen er holistisk med kost, kropsbehandlinger, urtemedicin, udrensninger, personlige tilrettelagte sundhedsprogrammer, så den matcher lige præcis din konstitution (din unikke energi sammensætning), og så er der også yoga og meditation.
På forårs dagen finder du inspiration om din ayurveda energi, og elementer fra yoga, der inviterer til fornyelse af kroppens energi – Forårets tema er iflg ayurveda traditionen, at slippe vinterhiet og lade ny energi komme til. Måske kender du ayurveda, måske er det helt nyt for dig. Dagen er en sneek peak ind i ayurveda viden, og du får inden dagen, tilsendt via mail en lille PDF folder om grundenergierne i vata, pitta og kapha, samt tilsendt link, hvor du kan pejle dig ind på din personlige grundenergi i ayurveda.
Grundenergi i Ayurveda:
Grund energierne i Ayurveda kaldes for Vata, Pitta og Kapha, der regulerer og styrer de naturlige processer og funktioner i vores krop og i sind. Vi er alle unikke, og vi har alle derfor en naturlig, iboende tendens til en eller flere af grund energierne. Det er forklaringen på, hvorfor vi hver især reagerer forskelligt på samme stimuli. Nogle mennesker er natuligt meget rolige, jordnære – her er der masser af energi fra kapha, der er energi knyttet til jord elementet og rolig bevægelse. Omvendt kan andre være mere energiske og gennemtrængende i deres grund natur, som kan være udtryk for pitta energien, der knytter sig til ild elementet, der rummer powerfuld handleenergi. Og så er der de, der naturligt er meget kreative, og måske endda lidt flyvske i deres grund energi, hvilket har afsæt i grundenergien vata, der knytter sig til natur elementet luft og vind.
Den ene energi er ikke bedre end den anden, men alle 3 energier rummer udfordringer og ressourcer i energi regulering fysisk, mentalt og biologisk i kroppen. Sammensætningen af energierne, også kaldet dosha, udgør din unikke dosha-konstitution. Og ayurveda traditionen fortæller at al sygdom begynder med en lille ubalance i dosha-konstitutionen. Derfor får du på denne dag indsigt i din egen dosha-konstitution, og dermed inspiration til hverdags vaner, der stimulerer din energi balance.
Hvad du kan glæde dig til på dagen:
Du får en dag dedikeret til dig! Du guides igennem yoga flows og meditativ væren, der renser ud og giver plads til ny energi. På dagen italesættes hvilke yoga flows, der særligt stimulerer de 3 grund energier i ayurveda. Der er små yoga talks, ingen løftede pegefingre, derimod plads til nysgerrighed, grin og åbenhed.
Der serveres let vegetarisk frokost, med inspiration til næring, til din grund energi – Jeg sætter også lidt ord på, hvad ayurveda anbefaler til vata, pitta og kapha. Du kan også frit gennem dagen nyde te fra PUKKA, kolde urteinfusioner og vand.
Hele dagen er pakket ind i en form, der inviterer til kærlig selv-forkælelse, med yoga- og ayurveda inspiration. Et KÆMPE ønske om at give dig en skøn dag, hvor vinterens tunge stemning letter, stagnereret energi frigøres, og det hele lander på ny, blødt og energi givende i dig. Glæder mig allerede til at se dig, og kontakt mig endelig for spørgsmål.
Program for Forårs Day Treat 16 marts 2025:
Kl. 09.00-09.15 Tid til at lande i det lille yoga lokale (max antal deltagere er 10), nyde en kop te eller nærende infusion
Kl. 09.15-09.45 Velkommen v. yogalærer Monica, hvor både yoga- og ayurveda traditionen kort ridses op – de vigtigste elementer fra traditionerne til at regulere energi, og fremme mere naturlig dagligt overskud.
En uge inden dagen, modtager du på mail link til at finde din dosha-sammensætning, dette er valgfrit. I mailen er der også en lille PDF/Efolder om de centrale budskaber fra begge traditioner, til evigt eje og med ønske om inspiration til at løfte din hverdags energi.
Kl. 09.45-11.45 Yoga Flow der renser din energi. Indeholder åndedrætsøvelser, stående, siddende og liggende yoga stillinger. Aktiv, dynamisk yoga, der giver varme. Hatha- og Vinyasa yoga. Guidet afsluttende savasana/afspænding
Kl. 11.45-12.00 Egen refleksions stund (Du kan gå en lille tur, eller du kan skrive refleksioner ned fra formiddagen, eller nyde en snak i fællesskab med de andre deltagere på dagen)
kl. 12.00-12.30 Let vegetarisk Frokost
kl. 12.30-12.45 Ayurveda talk: Sundheds inspiration fra Ayurveda (Kost & Næring)
Kl. 12.45-12.15 Meditation – Liggende genopbyggende guidet hvile mens maven fordøjer
Kl. 12.15-14.45 Yin Flow, Land blødt i forårs energien. Indeholder åndedrætsøvelser, stående, siddende og liggende yoga stillinger (Sansebaseret yoga, Yin yoga og Restorativ yoga). Guidet afsluttende savasana/afspænding.
Kl. 14.45-15.00 Afslutning og spørgsmål – Tak for i dag!

Praktisk info om Forårs Day Treat:
Dato & tid: Søndag d 16.03.25 kl. 09.00-15.00 (Vi starter kl 09.15, der er åbent fra kl 09.00)
Sted: Skovslottet, Vordingborgvej 153E, 4681 Herfølge, Region Sjælland
Indhold: Forårs Day Treat, med praktiske tips til mere energi i hverdagen, inspireret fra yoga- og ayurveda traditionen – Fornyelse af energi, slippe vinter hiet. Du guides igennem 2x yoga workshops, Guidet hvile/meditation samt 2 små yoga- og ayurveda talks. Du modtager en lille Efolder på mail 1 uge før start dato, med alle de praktiske tips, dit eget lille opslagsværk.
På dagen serveres vand, te, urteinfusioner og let vegetarisk frokost.
Antal deltagere: Max 10
Pris: for en hel dag med selvforkælelse, ebog, yogatalks, yogaworkshops og let frokost – du skal bare møde op: Alt inkl 550 kroner (Særlig forårspris!)
Tilmelding: Skriv til yogastjernehimmel@gmail.com Skriv YOGA DAG Marts, dit navn, antal der skal tilmeldes, tlf og email adresse (jeg skal bruge dit tlf i tilfælde af akutte ændringer, jeg skal bruge din mail til at sende PDF ebog 1 uge før dagen). Jeg sletter tilmeldings oplysninger efter dagen er overstået.
- Din tilmelding er bindende, når jeg har bekræftet din tilmelding.
Betaling: Via bank overførsel Jyske Bank Reg 7316 Konto 1008716 eller Mobilepay 105638 (Husk at skrive dit navn og yoga dag marts)
Godt at vide: Skovslottets yoga lokale, ligger som et indbygget lokale i et nedlagt rosengartneri, så der er tørt og varmt i yoga lokalet med kig ud til drivhusets mange vinduer, og forårets kommen. Toilettet er udenfor i et grønt hus, og er et vildmarks toilet. I det hele taget er det vigtigt for Skovslottet med connection til naturen. Der er alt det yoga udstyr vi skal bruge, men du er selvfølgelig velkommen til at medbringe eget. Kom gerne i lag-på lag på tøj, da temperaturen vil svinge på denne dag. Frokosten er vegetariske salater, grøntsager med dyppelse (husk at sende mig info hvis der er allergi jeg skal være opmærksom på). Der serveres udvalg af pukka te, urte infusioner og vand.
Vi ses, til yoga, ayurveda, forårsenergi, grin og fællesskab. Kh, Monica
Genopbyggende Hvile – 2 dages undervisning med afsæt i yoga traditionen og evidensbaseret viden om stress regulering, ro til hverdagen. Praktiske Yoga Workshops, Fysisk manual til evigt eje

12 og 13 april, Workshops i Energi regulering – 15 timer
Weekenden er til dig, der måske allerede er uddannet yogalærer, eller dig der har en regelmæssig yoga praksis, og nu gerne vil vide mere om, hvilke elementer yoga traditionen anvender til energi regulering. Måske er du behandler, og ønsker inspiration om energi regulering fra yoga traditionen. 2 dage med masser af yoga, ideer til energi regulering, genopbyggende hvile. Der undervises både i evidens baseret viden (neurofysiologi) og den holistiske yoga tradition.
Selv om yoga traditionen, i sin spæde begyndelse for flere 1000 år siden, ikke kendte til forskning, så bliver yogaens potentiale til at energi regulere i langt højere grad, her i det moderne samfund, inviteret ind i forskningsstudier der belyser hvordan yoga påvirker kroppens fysiske- og mentale energi flow. Fra basal neurofysiologi, er der evidens, der peger på hvordan forskellige måder at bevæge sig, kan påvirke hjernens regulerings centre, for hjernen er plastisk, og den næres gennem tanker, fysisk bevægelser, oplevelser, følelser, kost og søvn. De 2 dage er koncentreret om yoga der genopbygge energi, det autonome nervesystem og andre relevante strukturer i hjernen, åndedræts bevidsthed og meditativ væren.
Hvad får du med dig på de 2 dage:
På de 2 dage møder du yoga flows (udvalgte yoga sekvenser, til mere energi i hverdagen/genopbygge energi). Vi kommer til at nørde basal neurofysiologi, så du får en helt skarp faktuel viden på, hvad der sker mellem krop og hjerne, når du dyrker yoga. Du bliver skarp på hvorfor nogle yoga former virker beroligende for nogle mennesker, og omvendt kan virke stressende for andre. Vi dykker også ned i sprogets energi, fordi ord vækker energi, og som yogalærer er du med til at vække energi – som yogalærer får du min ordliste til inspiration. Jeg har selv brugt listen siden jeg blev certificeret yogalærer, og blev bevidst om hvordan ord “taler” til energi. Dig der er er yogi, kan bruge ordlisten til mere kærlig tankemæssig opmærksomhed til dig selv, når du dyrker yoga og i din hverdag.
For ALT vækker energi på celle niveau, din hjerne kender ikke forskel på tanker, dagens travlhed, om dit hjerte pumper ekstra hårdt, fordi du har løbet en lang tur, hvor du nærmer dig max puls, eller fordi du faktisk er bange og føler dig maks presset – Området i din hjerne, der hedder det limbiske system, afgør om din hjerne tolker en situation som farlig eller tryg, og om hjernen frigiver kroppens afslapnings- eller stressrespons. På de 2 dage lærer du grundstrukturerne i det limbiske system, og hvordan du bevidst med ord, fysisk bevægelse og meditativ væren, kan aktivere/dæmpe kroppens afslapnings- og stress respons.
Det helt centrale budskab med disse 2 dage er Genopbyggende Energi & Hvile gennem udvalgte yoga flows, bevidst brug af kærlige ord og faktuel viden om basal neurofysiologi. Du får det hele samlet i en fysisk manual, så du har et opslagsværk ved hånden. De her dage, er for dig, der gerne vil kigge ind bag ved yoga, og forstå hvad der egentlig sker neurofysiologisk i kroppen når yoga praktisereres, og du gerne vil invitere til genopbyggende hvile.
Yoga Manual Indhold:
- Yoga Filosofi – En livsvej til energi regulering
- Yoga Traditionen & den moderne hverdag
- Basal Neurofysiologi – Kroppens og hjernens samspil (stress- og afslapningsrespons)
- Følelsesmæssig psykologi – ords energi (inklusiv ordliste)
- Sensorisk Energi – Hverdags energi
- Fysisk- og mental udtrætning & yoga tilgange
- Personlig Energi Regulering – Bevidste Vaner i hverdagen
- Yoga Praksis vs Terapeutisk Praksis
- Yoga Flows, Yoga sekvenser der regulerer energi (programmerne der undervises i, er afbildet i manualen)
- Reference, og litteratur liste
Baggrunden for 2 dage med Genopbyggende Hvile – Energi regulering til hverdagen
Igennem mine mange år som yogalærer, har mange spurgt mig om baggrunden for mit ordvalg i yogaundervisningen. For ord vækker energi, kultiverer til kropsfornemmelse og specifik måde at være i bevægelse på. Ret interessant, at betragte hvad der sker på yoga måtten, afhængigt af de ord der formidles. Du får mine guidelines og ordlister, jeg selv bruger, når jeg underviser.
Hvile og stress regulering er buzz words, både indenfor yoga lige nu rundt i hele landet, og i den fag professionelle sundshedsverden. Mit mål, er at nuancere forståelsen af hvile og stress regulering, med afsæt i yoga filosofien og yogaformer der stimulerer nervesystemet, lige såvel som evidens baseret viden om stress regulering – sådan how to i hverdagen, og på yoga måtten. For hvad der virker genopbyggende og hvilende for en person, virker måske helt modsat hos en anden, og den viden er vigtig, når vi gerne vil række kvalitet ind i hvile, som en genopbyggende energi.
Derudover har jeg haft mange mennesker i hænderne med forskellige lidelser og udfordringer, og der begynder, erfaringsmæssigt, at tegne sig et billede af, hvilke yoga flows folk foretrækker, afhængigt af lidelse, de er udfordret med. En person med stærk ADHD, har måske brug for noget helt andet end den person, der er træt og udmattet efter et langt cancer forløb. De nuancer, kommer jeg ind på, og også på neurodiversiteten ved forskellige lidelser, som har betydning for hvilken praktisk tilgang af genopbyggende hvile, der med fordel kan tilvælges.
Du kan se frem til 2 intense, lærerige dage, med faglige og teoretiske oplæg, drøftelser og masser af praktisk yoga. Og alle de vigtige pointer, samlet i en manuel til evigt eje.
Program for dagene:
Dag 1 Lørdag d 12 april kl 09.00-16.30:
Kl. 09.00-09.30 Velkommen, tid til at lande, intro til dagene, udlevering og intro til manual.
Kl. 09.30-11.30 Teori om Energi regulering/Genopbyggende Hvile
- Yogaens tilblivelse & filosofi, Yoga i den moderne hverdag
- Energi regulering (Neurofysiologi, Samspillet mellem hjerne og krop), facts om stress (hvad er stress, hvornår er stress godt/mindre godt)
- Hvad påvirker kroppens egen iboende energi regulering (Genetik, miljø, erfaringer, tanker, følelser, bevægelser, vaner og sprogets energi)
- Hvad er forskellen på terapi og yoga
Kl. 11.30-12.30 Frokost & mulighed for at gå en tur
Kl. 12.30-14.00 Yoga Workshop – Yin Flow – Når kroppen hviler, Fokus på ordvalg (ords energi)
Kl. 14.00-14.30 Opsamling op ords energi i yoga
kl. 14.30-16.00 Yoga Workshop – Sansebaseret Yoga Flow/genopbyggende hvile (Yoga sekvenser til mennesker der lider af eks ADHD, PTSD, Kropslig uro mm.)
Kl. 16.00-16.30 Afrunding, opsamling & spørgsmål.
Dag 2, Søndag 13 april kl 09.00-16.30:
Kl. 09.00-09.30 Kom tilstede på yoga måtten – Selv refleksions øvelse/Din hverdags energi lige nu (skema du også kan bruge til andre)
Kl. 09.30-11.30 Yoga Workshop (Neurofysiologi på yoga måtten – forskningens svar på stress regulering)
kl. 11.30.12.30 Frokost & mulighed for at gå en tur
Kl. 12.30-13.00 Yoga Talk, sensorisk hverdags energi (Individuel Aktivitetsbalance)
Kl. 13.00-14.30 Yoga Workshop: Restorativ yoga til den interoceptive sans (Indre nærvær der hviler)
Kl. 14.30-15.30 Meditations Workshop: Når krop og sind er træt – Genopbyg med nærvær og åndedræt
Kl. 15.30-16.30 Eftermiddags Snack, te og opsamling på dagene, inkl refleksioner
OBS: Programmet er vejledende, når jeg hvem deltagerne er på dagene, og kender jeres ønsker til dagene, tilpasses undervisningen derefter, så alle går fra dagene med brugbar viden – lige til at føre ud i hverdagen.Undervisningen skifter mellem oplæg, fælles drøftelser og praktisk workshops.
Tilmelding, Pris & Praktisk info:
Dato & Tid: Lørdag d 12 april, og søndag d 13 april, bg dage kl 09.00-16.30 (15 timer ialt, der er ikke overnatningsmuligheder på stedet)
Forplejning: Frokost er for egen regning (Der er køleskab, service, glas med mere). Der serveres kaffe, te og lettere snacks bg dage
Pris: Det er første gang de 2 dage afholdes er intro prisen for bg. dage 1450 kroner (Pris fremadrettet er 2900 for bg. dage).
I prisen er følgende inkluderet: Yoga talks og oplæg om udvalgte emner, selvrefleksionsøvelser, flere praktiske yoga workshops (hvoraf sekvenserne også er i manualen), lettere forplejning (dog ikke frokost), fysisk yoga manual i A4 form, der også kan sendes på PDF. I mappen er teori kapitler, referencer, afbildet yoga sekvenser, ordlister og meditationsguides, refleksionsøvelser, energiskema samt litteraturliste.
Tilmelding: Send en mail til yogastjernehimmel@gmail.com med dit navn, tlf og email. Email er til at sende dig en tilmeldingsbekræftelse og velkomstbrev med betalingsinfo. Dit tlf nummer er hvis der bliver behov for akutte ændringer. Dine oplysninger slettes efter endt kursus. Ved fysisk fremmøde bg dage udstedes bevis. Din tilmelding er bindende.
Glæder mig til 2 intense dage, hvor genopbyggende hvile foldes ud, set ud fra yoga traditionen og en evidens baseret tilgang.
Kh, Monica
Sommer Yoga Event
Søndag 25 maj
Kl. 09.30-13.00
Komplementær Hormon Yoga
Nyd et par kærlige timer med yoga, der er det rene guf for dine hormoner. Komplementær Hormon Yoga til hele kroppen, et koncept, der er designet ud fra min 2 årige uddannelse til Komplementær Hormon Terapeut, sammensat med min grundviden om yoga og dens påvirkning på kroppens endokrine kirtler. Yoga, der understøtter energiregulering i kroppens mange systemer, der påvirker hormon balancen. Når din hormon balance er i tip-top form, mærker du stabilt humør, fysisk energi, stærk koncentration, drive og en grundlæggende glæde.
Mange tror at hormoner, er noget der hører overgangsalderen til. Og det er sandt, for her gennemgår den kvindelige krop en stor hormon forandring. Men, hormoner er faktisk på spil fra vi fødes til vi dør. Alt i kroppen består af celler, og cellerne kommunikerer med hinanden ved hjælp af dine hormoner. Udfordringer som eksempelvis allergi, migræne, kraftige blødninger, infertilitet, kraftig inflammation, stofskiftelidelser, massiv træthed, smerter, hudproblemer, kan have rodårsager i hormonelle ubalancer. Dine hormoners “sundhed”, sker i samspillet mellem gener du er født med, og de byggestene du giver til kroppens indre miljø, gennem søvn, deltagelse i aktiviteter og gøremål der løfter din energi, den mad du spiser, den motion du for i din hverdag med mere. Jeg var så heldig at komme på Caroline Fibæks uddannelse, 2 år hard core nørde år, men hvor ville jeg gerne have vidst alt det jeg lærte meget tidligere i mit liv. For så ville jeg vide, hvordan jeg kunne regulere mine cykliske udfordringer, hvorfor infertilitet var på besøg hos mig i 3 år, og hvorfor jeg var så “moody” i mine yngre år. Den viden deler jeg i små bider, her et par timer sammen med dig. Yoga er virkelig en gave til hormonerne – for yoga skaber med sin fysiske bevægelse, bevidst brug af åndedrættet, nøje udvalgte yoga stillinger, en kærlig hormon støtte.
Men jeg har jo ingen hormon problemer, kan jeg så være med?
Ja, alle kan deltage. Du kan tage alt det jeg deler om hormoner til dig, eller bare nyde et par timers selv forkælelse på yogamåtten, alene eller sammen med en veninde. Yogaen veksler med lettere dynamisk yoga, der inviterer til varme og opleves energi krævende, til at bevæge sig over i mere rolig, sanselig yoga. Der afsluttes med savasana/afspænding. Yogaen er målrettet de af kroppens systemer, der påvirker din hormon balance.
Praktisk info:
Vi er i Skovslottes rammer, og hvis vejret er lunt, rykker vi ud i det store Rosengartneri, en følelse af at være midt i naturen. Er vejret til den kølige sommer, rykker vi ind i det lune lokale. Der er alt det udstyr du skal bruge, foretrækker du eget, er det selvfølgelig velkomment. Kom i tøj du kan bevæge dig. Og husk trøje og sokker, for din krops temperatur kommer til at svinge.
Jeg serverer en lille hormon infusion, og snacks. Der serveres vand og te. Du vil have tid til bagefter at stille spørgsmål, jeg bliver der efter kl. 13.00
Program:
Kl. 09.00-09.30 Velkommen på yogamåtten, Introduktion til Komplementær Hormon Yoga:
- Kort basisviden om kroppens systemer, og dine hormoner
- Hvad er klassisk hormon yoga?
- Hvad er Komplementær Hormon Yoga?
- Tips til hurtig hormon balance i hverdagen
Kl. 09.30-10.30 Yoga, Klassisk Hormon Yoga (Den yoga der ofte anvendes når overgagsalderen begynder, anbefales til kvinder fra 35+)
kl. 10.30-12.30 Komplementær Hormon Yoga (Yoga Koncept jeg selv har sammensat til hele kroppen, de endokrine kirtler, henvender sig til alle)
Kl. 12.30-13-00 Hvad tager du med dig, jeg svarer på spørgsmål og der serveres snacks og infusioner
Tilmelding & Pris:
Dato: Søndag d 25 maj kl. 09.30-13.00
Pris: 295,– Prisen inkluderer Yoga Hormon Talks, masser af praktisk yoga guf til dine hormoner, 3,5 timer, lettere snacks og 2 hormon urte infusioner, vand og te.
Betaling: Bank overførsel til Jyske Bank, Stjernehimmel Reg 7316 Konto 1008716 eller Mobile Pay
Tilmelding: Send en mail med navn, tlf nr og mail adresse, så sender jeg bekræftelse retur. Du er først sikret plads, når jeg har bekræftet din tilmelding. Der er max plads til 10 deltagere. Dine kontakt oplysninger, slettes når eventet er overstået.
Har du spørgsmål, så skriv endelig til mig på yogastjernehimmel@gmail.com, eller via IG @livogenergi.
Glæder mig til sommer yoga til dine hormoner sammen med dig,
Vi ses, Kh Monica