
Komplementær Hormon Yoga
En helhedsorienteret tilgang til kvinders energi, balance og hverdagsliv
Jeg har specialiseret mig i kvinders hormonsundhed gennem en lægeeksamineret uddannelse som Komplementær Hormonterapeut hos Caroline Fibæk. Den uddannelse kombinerer jeg med min sundhedsfaglige baggrund som ergoterapeut og yogalærer med speciale i stressregulering, cyklusforståelse og kvinders holistiske sundhed.
Jeg underviser både workshops, forløb og uddannelse indenfor komplementær hormon yoga.
Min tilgang er et unikt miks af yoga, neurofysiologi, livsstil, fordøjelse, søvn, kost og stressforståelse – alt sammen elementer, der spiller direkte ind i kvinders hormonsystem og daglige energi. Jeg er selv midt i livet, og jeg ville ønske jeg havde vidst tidligere i mit liv det jeg ved nu. Så havde jeg måske kunne forebygge mine infertilitets udfordringer som ung, svær PMS og kraftige blødninger, ustabil energi og humør. Jeg vil gerne hjælpe dig med at lære og forstå din krops signaler.
Hvorfor er viden om hormonsystemet så vigtig?
Din krop består af en lang række systemer, der hele tiden påvirker hinanden. Hormonsystemet er kroppens biokemiske styresystem – et fintfølende netværk af hormoner og kirtler, der styrer din energi, humør, søvn, fordøjelse, immunrespons, cyklus, overgangsalder og din generelle livskvalitet.
Hormoner påvirker blandt andet:
-
Energi i dagligdagen og mental klarhed
-
Stressniveau og evne til at berolige nervesystemet
-
Fordøjelse, inflammation og immunforsvar
-
Søvn og døgnrytme
-
Humør, motivation og følelsesmæssig stabilitet
-
Cyklus, fertilitet og overgangsalder
-
Muskler, bindevæv, hud og knoglesundhed
Når hormonerne arbejder i balance, føles kroppen stærk, stabil, rolig og vital.
Men når balancen forstyrres – ofte af stress, manglende restitution, dårlig søvn, livsbelastninger eller for højt tempo – begynder kroppen at sende signaler: træthed, uro, irritabilitet, PMS, humørsvingninger, vægtændringer, smerter, manglende energi eller generel ubalance.
Når du forstår, hvad der skaber balance og ubalance i hormon systemet, kan du aktivt støtte dit hormon system – i stedet for at presse det.
Du kan tilvælge bevægelse, søvnrytme, mad, ro, pauser og åndedræt, som rent faktisk nærer dine hormoner og giver dig mere stabil energi i hverdagen.
I min undervisning får du ikke kun øvelser – du får en forklaring, en kropslig oplevelse og konkrete redskaber, der gør det muligt at skabe hormonel balance i netop din hverdag.
Komplementær Hormon Yoga
Med yoga, ergoterapi og komplementær hormon terapi, har jeg skabt et koncept, der går langt dybere end yogastillinger alene. Komplementær Hormon Yoga påvirker helhedsorienteret kroppens regulerende systemer:
-
Nervesystemet
Stress er en af de største hormontyve. Nervesystemet er tæt forbundet med hormonsystemet, fordi stressresponsen styrer udskillelsen af hormoner som kortisol og adrenalin.
Når kroppen er i alarmberedskab for længe, nedprioriteres hormonproduktion, fordøjelse, immunfunktion og cyklus. Ved at støtte nervesystemet gennem ro, åndedræt og regulering skabes et miljø, hvor hormonerne igen kan falde til ro og balancere naturligt. -
Fordøjelsen
En sund tarmflora og stærk fordøjelse har betydning for hormonproduktion, immunforsvar og stabil energi. Fordøjelsen og kroppens biotransformation (detox-processer) er afgørende for et sundt hormonsystem, fordi hormoner hele tiden skal nedbrydes, omsættes og udskilles.
Hvis fordøjelsen er træg, tarmfloraen er i ubalance, eller leverens biotransformation er overbelastet, kan gamle hormoner ophobe sig og være med til at skabe symptomer som PMS, oppustethed, træthed, uro eller humørsvingninger. -
Immunsystemet
Kronisk belastning, træthed og inflammation påvirker hormonernes rytme og kan skabe ubalancer. Immunsystemet spiller en central rolle for hormonsystemet, fordi inflammation og immunaktivitet påvirker kroppens hormonproduktion, stressrespons og energiniveau.
Når immunsystemet er belastet – fx ved stress, dårlig søvn eller gentagne infektioner – øges kroppens inflammationsniveau. Det kan forstyrre balancen mellem hormoner som kortisol, østrogen, progesteron og skjoldbruskkirtelhormoner.Et velfungerende immunsystem skaber derimod ro, stabilitet og overskud, så hormonerne kan reguleres i et jævnt, naturligt flow.
-
Søvn, rytmer og livsstil
De valg vi træffer i løbet af dagen, har direkte betydning for hormonernes naturlige flow. Søvn er en af de vigtigste reguleringsmekanismer for hormonsystemet.I de dybe søvnstadier genopbygges kroppen; stresshormoner nedreguleres, og produktionen af bl.a. væksthormon, melatonin og kønshormoner finder sted. For lidt eller meget afbrudt søvn kan derfor skabe hormonel ubalance, træthed, irritabilitet og nedsat immunfunktion. -
Åndedræt, bevægelse med nærvær og cyklusforståelse
Alt dette er nøgleelementer i at skabe hormonel trivsel – mentalt, fysisk og følelsesmæssigt.Åndedrættet er et direkte adgangspunkt til nervesystemet, og dermed til hormonbalancen. Rolige, dybe åndedrag sænker stresshormoner, øger iltoptagelsen og skaber ro i kroppen. Når du trækker vejret bevidst, sender du et signal til hele systemet om, at det er trygt at slippe spændinger og vende tilbage til balance.
Bevægelse med nærvær – langsomme fysise flows, blide aktiveringer og nærværende kropsarbejde – hjælper kroppen med at regulere sig selv. Denne type bevægelse sænker kortisol, aktiverer den parasympatiske del af dit autonome nervesystem og støtter fordøjelse, immunfunktion og hormonel stabilitet. Det er bevægelse, hvor kroppen samarbejder med nervesystemet – ikke imod det.
Cyklusforståelse giver kvinder et helt særligt redskab til hormonel trivsel. Når du forstår de naturlige hormonelle skift gennem måneden, og livet, kan du tilpasse bevægelse, restitution, mad og planlægning efter kroppens rytmer. Det skaber mindre kamp, færre symptomer og mere flow – både fysisk og mentalt.
I Komplementær Hormon Yoga bringes nøje udvalgte hormonyoga stillinger, neurofysiologi, livsstilsforståelse og kvindekroppens biologi sammen til en praksis, der skaber reel forandring i energiaftryk, overskud og kropslig balance. Dit hormonsystem får et energi boost.
Hvad du kan forvente af mine forløb, workshops og uddannelser
Uanset om du deltager som privatperson eller fagprofessionel, bygger min undervisning på:
-
Forståelig, teoretisk og anvendelig viden om hormonsystemet og kroppens systemer (nervesystem, fordøjelse og immunsystem)
-
Konkrete redskaber til stressregulering (Hvornår er der brug for styrke, hvornår er der brug for ro)
-
Yoga som støtte til hormoner, energi og fordøjelse (Udvalgte yogastillinger med potentiale til at påvirke hormon producerende- og regulerende funktioner i kroppen – udvalgte åndedrætsteknikker)
-
Viden om kost, søvn og livsstil som hormonelle byggesten (bevidste hverdags vaner)
-
Øvelser der øger ro, vitalitet og mental klarhed (meditation, visualisering, afspænding)
-
En nærende praksis, hvor kroppen får lov til at lande, reparere og balancere
Komplementær Hormon Yoga til dig:
– Hormon Yoga Workshops, Forår 2026
– 45 timers Hormon Yoga Kursus 2026 (inkl manual og kursus bevis)
– 1:1 Komplementær Hormon Yoga Sessioner


